Silkeavlen opstod i Kina for ca. 3000 år siden, og den har haft en uvurderlig betydning for millioner af mennesker. Silken har igennem alle tider været en eftertragtet eksportvare, og Kina er stadig verdens største eksportør af råsilke og forarbejdede silkeprodukter.
Der er flere kvaliteter af silke.
I Indien, Iran og Sydkina lever natsværmeren Natpåfugleøje, den lever vildt og æder egeblade. Dens silke kaldes vildsilke. I disse lande lader man natsværmerne selv bide hul på kokonen og flyve væk. Det betyder, at silken ikke kan afhaspes og spindes, men kun kartes. Derfor er denne silke grovere og mindre glansfuld end den kinesiske.
I Kina slår man pupperne ihjel, afhasper tråden og spinder den. Endvidere anvender man udelukkende Morbærsommerfuglelarven – en stor natsværmer – som frembringer den ægte silke, som er helt i top, hvad kvalitet, styrke og glans angår..
Klimaet og jordbunden i det sydøstlige Kina er det gunstigste i verden for silkeavl, og fra begyndelsen blev silken sammen med andre eksportvarer transporteret ad den 10.000 km lange besværlige SILKEVEJ mellem Kina, Centralasien, Mellemøsten og Europa. Silken var guld værd for kineserne, så der var absolut dødsstraf for den, der bragte silkeavlens hemmeligheder ud af Kina. Kina havde monopol på silkeavl i årtusinder.
Silkeavlen foregår i dag stort set på samme måde som for flere tusinde år siden.
Silkelarvens føde består af èn ting: friske hakkede morbærblade. Den bliver fodret 3 gange om dagen. Morbærtræerne producerer i gennemsnit 100 – 150 kg blade pr. træ årligt. Det er den mængde 5000 larver skal æde for at levere 0,3 – 0,4 kg færdig silke. Larverne er meget grådige. På 30 dage øger de deres vægt 6000 gange og huden må skiftes ca. 4 gange. På 1 md. vokser larven altså ca. 8.5 cm - dvs. 3 mm om dagen – Herefter holder den helt op med at spise og begynder at spinde kokoner. Dette er utrolig hårdt for larverne, og de er meget sårbare i denne periode. De kræver absolut ro ellers dør de. I denne periode kræver de også mere og mere plads og må hele tiden flyttes over på større hylder. Der kræves stor renlighed omkring larverne, frisk luft og den rette temperatur og fugtighed. De er på dette stadium meget modtagelige for sygdomme bl.a. den frygtede og meget smitsomme Pebrine. Den verdensberømte videnskabsmand Louis Pasteur, fandt dog i forrige århundrede på en metode til at påvise og behandle denne sygdom. Denne metode anvendes stadig i dag. Man har naturligvis gennem årerne forsøgt, at finde frem til mere robuste arter, men indtil dato har man ikke fundet en type, som kan producere den samme høje silkekvalitet som den oprindelige larve.
Larven spinder 2 tråde, som den senere samler til èn på 3 – 4000 meter. Dette tager 3 – 4 dage og kræver ca. 60.000 sløjfeformede bevægelser, før kokonen er færdig. Larven påsmører ”silkelim” indvendig i kokonen for at tætne denne. Det mellemste lag er det, der bliver afhaspet til tråd, og der bliver ca. 3 – 900 meter silketråd fra hver kokon.
Nogle af larverne skal bruges som avlsdyr, og disse larver får lov til selv at bide hul i kokonerne. Det betyder at disse kokoner ikke kan bruges til at spinde silketråde fra, så disse kokoner, samt tvillingekokonerne (som der også er en del af) anvendes til silkevat. Denne meget bløde og lune vat vaskes og tørres og derefter bliver den anvendt som fyld i silkedyner, tæpper og overtøj.
Silken optager fugt, op til 33% af sin egen vægt, uden at føles fugtig eller klam fordi den afgiver fugten til omgivelserne med det samme. Det betyder, at man, selv om man sveder meget om natten, ikke bliver klam og fugtig, når man sover i en silkedyne. Silken er temperaturregulerende, hvilket betyder, at man føler en behagelig konstant varme hele natten. Slut med at svede og fryse på skift.
Silketrådens styrke er ca. 1/3 af den bedste kvalitet jerntråd. Et tyndt stykke silkestof kan konkurrere i trækstyrke med både uld- og bomuldsstof.
Holdbarheden overstiger bomuldstøj 10 gange og fåreuld op til 2 – 3 gange.
Silke er ikke brændfarlig, ilden slukker hurtigt igen.
En silketråd kan strækkes 15 – 20 % før den brister.
Silke tåler 170 gr. varme og vanddamp på 180 gr.
Silke tåler ikke meget sollys, klor eller syre.
Dynerne vedligeholdes ved at man hænger dem ud i frisk luft eller evt. i tørretumbler. Herved regenererer materialet og alle affaldsstoffer forsvinder. Dynerne kan også lægges i fryseren en nat.
Silke er et meget hudvenligt materiale og næsten alle mennesker tåler silke. Lægerne har bl.a. brugt silketråd som sårsuturer i adskillige år. |
